Motorkøretøjsforsikring
Kort om forsikringen
Et køretøj skal altid have en ansvarsforsikring, da den er lovpligtig.
Ansvarsforsikringen kan suppleres med en kaskodækning således, at bilen hurtigt bliver repareret eller erstattet, hvis uheldet er ude.
Kaskoforsikringen kan være med eller uden friskadedækning .
Der kan laves forsikring for person- og varebiler, lastbiler, traktorer, trucks, bobcats m.m. indregistrerede eller uindregistrerede.
For person- og varebiler (under 3500kg totalvægt) gælder:
Ansvar
Forsikringen er lovpligtig. Den dækker ansvaret for de skader, der sker, hvis du fx kører ind i og beskadiger andre personer eller deres ting. Skader på passagerer i din bil er også dækket af ansvarsforsikringen, ligesom ansvarsforsikringen dækker, hvis en anden låner bilen og forvolder skade på andre personer eller andres ting.
Kasko
Forsikringen dækker skader på din bil. De kan fx opstå ved færdselsuheld, parkeringsskader, tyveri, hærværk eller brand. Ud over selve bilen omfatter kaskoforsikringen også bilens faste tilbehør, som fx tagbagagebærer, monteret musikanlæg og specialfælge.
Kører du i udlandet, er du også dækket af den særlige redningsforsikring fra SOS International.
Friskade
Hos Bornholms Brand beregnes der ikke selvrisiko og bonustab for friskader.
Ved friskader forstås:
- skade mens bilen er overladt til værksted
- skade ved brand, kortslutning og lynnnedslag
- skade alene på bilens ruder
- hærværksskader når gerningsmanden er kendt
- tyveri af bilen
Selvrisiko
Selvrisiko er det beløb, der betales i tilfælde af kaskoskade.
Bonusklasser
Bonus er et udtryk for, hvor mange år der er kørt skadefrit.
Hos Bornholms Brand indplaceres brugeren i en skala bestående af 5 bonusklasser, hvor bonusklasse 5 er den billigste.
For hver 2 års skadefri kørsel foretages bonusryk, indtil billigste bonusklasse er nået.
I tilfælde af en skade i forsikringsåret, hvor Bornholms Brandforsikring udbetaler erstatning, ændres bonusklassen ikke. Ved skade nummer to i samme forsikringsår rykkes til en dyrere bonusklasse. Herefter skal der igen køres skadefrit i 2 hele forsikringsår for at rykke til en billigere bonusklasse.
Indplacering i bonusklasser afhænger af, hvor mange år brugeren har kørt skadefrit. Helt nye bilister over 23 år, indplaceres i bonusklasse 3.
Du kan altså komme i billigste bonusklasse efter kun 4 år, hvis du kører uden skader.
Flyttes forsikringen fra et andet selskab, kan dine skadefri år overføres.
Diplombilist (Personbiler)
Har du som erhvervsdrivende også en hus- og familieforsikring hos Bornholms Brand, vil du efter 3 år uden skader i billigste bonusklasse få et
diplom.
Ved en kaskoskade, hvor der skal betales selvrisiko, kan diplomet bruges som betaling af selvrisikoen.
Hvis du har brugt dit diplom, skal du igen køre 3 forsikringsår uden skader, før du får
et nyt.
Redningshjælp til bilen
Som bilforsikringskunde hos Bornholms Brand kan bilforsikringen udvides med redningshjælp.
Forsikringen dækker i hele Europa inkl. Danmark, hvis bilen ikke kan starte, er punkteret, er løbet tør for benzin el. lign.
Hvis du får brug for hjælp
Uanset hvilken hjælp du har brug for til bilen, ringer du blot til Topalarm. Her får du den hjælp, der er brug for i den givne situation.
Danmark 44 74 73 72
Europa +45 38 48 89 82
Redningsforsikring i udlandet
Har du en kaskoforsikring i Bornholms Brandforsikring, giver det adgang til SOS assistance i udlandet i henhold til det "røde korts" dækning.
Redningsforsikringen dækker dog ikke, hvis rejsens formål er erhvervsmæssig godstransport.
Det røde kort giver dig mulighed for følgende assistance i udlandet ved færdselsuheld eller ved driftsstop:
- Bugsering/vejhjælp
- Udlejningsbil
- Hjemtransport af bil
- Hjemrejse fra uheldsstedet med fly, tog eller skib
- Fremskaffelse/forsendelse af reservedele
- Mulighed for lån af bil ifm. reparationer
Hvis du skulle få brug for SOS assistance, kan du kontakte alarmcentralen - døgnet rundt!
+45 70 10 50 52
Du kan selv printe det røde kort ud, og udfylde det ved at trykke her . -Det behøver ikke være i farver.
Læsning af PDF-filer kræver programmet Adobe Acrobat Reader. Det kan downloades gratis her .