Pressemeddelelse 11. januar 2019
Den store opbakning til øens forsikringsselskab sikrer bred støtte til en lang række initiativer. For når bornholmerne køber forsikringer lokalt, bidrager de selv til at gøre Bornholm til et godt sted at bo og leve.
Hvert år åbner Bornholms Brand nemlig pengekassen for tiltag, der skaber værdi for kunder, lokalsamfund eller for hele øen. I 2018 betød det en kontant håndsrækning til 68 foreninger eller projekter for i alt 2,3 millioner kroner.
Det er kunderne, der har forsikring hos Bornholms Brandforsikring, der er de primære ejere af forsikringsselskabet. Moderselskabet Bornholms Brand A.m.b.a., som ejer 73% af forsikringsselskabet, har siden etableringen i 1855 været et lokalt andelsselskab, ejet af medlemmerne på Bornholm og det er penge fra moderselskabet som udloddes til initiativerne.
”Som et kundeejet selskab er vi ikke sat i verden for at skabe store overskud til nogle aktionærer. Men det er glædeligt, at forretningen er så sund, at vi både kan tilbyde konkurrencedygtige priser og produkter og samtidig bidrager til, at Bornholm er et godt og trygt sted at bo,” siger Per Hansen, der er formand for Bornholms Brand.
En attraktiv ø
Hos Bornholms Brand deler direktør Morten Holten glæden ved at støtte forenings- og idrætslivet såvel som naturprojekter, kultur, turisme og meget andet.
”Vi har mange ildsjæle og et rigt foreningsliv på Bornholm. Det kræver dog ofte støtte, hvis de gode initiativer skal leve hele året. Så i Bornholms Brand er vi rigtig glade for, at vi kan give noget tilbage til hele øen. Vi er hele øens forsikringsselskab og vil naturligvis fortsat støtte gode initiativer, der gavner Bornholm,” siger Morten Holten.
Blandt modtagerne af støtte i 2018 er:
Tilflytterindsatsen hos BCB, Multihuset i Østerlars, Stenhuggerstien, Badely på Næs, hjertestarter på Svaneke havn, Klemensker svømmebad, Danske skoleidræt Bornholm, Travselskabet, Bornholms Højskole, Tejn Sejlklub, Oluf Høst Museet, Naturskolen, Bornholms Motorveteraner, DBU Bornholm, cyklistprøve, Kartoffelugen i Aakirkeby, Fødekar på Bornholms hospital, Bornholms Teater, DGI hallen, Aakirkeby Cross Klub, Kunsthåndværkerforeningen ACAB og mange flere.
Se flere eksempler på bornbrand.dk/om-os/vi-stoetter-lokalt
For yderligere information kontakt:
Direktør Morten Holten, moh@bornbrand.dk, tlf. 40 82 80 46