Det er koldt, og mange tænder op i brændeovnen for at holde varmen. Og det er da rigtig hyggeligt med ild i pejsen. Men det kan hurtigt blive farligt, hvis der opstår skorstensbrand.
Den bedste måde at sikre sig mod en skorstensbrand er at fyre ordentligt.
Skorstensbrande opstår nemlig, når der går ild i det sodlag, som sidder på indersiden af skorstenen.
Sodlaget opstår især, hvis du fyrer med vådt eller urent brænde eller andet uegnet fyringsmateriale.
Hvis du holder dig til tørt træ og korrekt optænding, kan du undgå soddannelse i din skorsten.
Læs flere gode råd fra Bolius om hvordan du tænder op
Læs flere gode råd fra Bolius om hvordan du undgår skorstensbrand
• Brug helt tørt brænde
• Fyld ikke brændeovnen helt op
• Giv rigeligt med luft i starten
• Luk aldrig fuldstændig af for luften
• Fyr kun med rent og ubehandlet træ
• Brænd aldrig affald, mælkekartoner, tryksager eller plast.
• Luk for alle lufttilførsler - skorstenen vil brænde kraftigere jo mere luft, den får tilført
• Ring til brandvæsnet på 1-1-2
• Fjern brændbart materiale omkring skorstenen og sørg for, at der er ryddet ved alle renselemme
• Modtag brandvæsnet og vis vej til alle renselemme
• Kontakt din skorstensfejer snarest.