Pressemeddelelse 20.03.2026

Bornholms Brandforsikring A/S fastholder en lav kundeafgang – og byder fortsat mange nye kunder velkommen i 2025

Bornholms Brandforsikring har offentliggjort årsrapporten for 2025. Året har været præget af et mere turbulent investeringsmarked og større brandskader, men selskabet leverer fortsat et solidt samlet resultat – og står især stærkt på det vigtigste parameter: kunderne.


Årets resultat efter skat udgør 21,3 mio. kr. mod 36,5 mio. kr. året før. Resultatet af investeringsvirksomheden blev 14,7 mio. kr., mens det forsikringstekniske resultat inkl. afløb udgør 13,6 mio. kr., hvor combined ratio lander på 92,4 %.

Et særligt år – tilbage på 100 % bornholmske hænder
2025 har en helt særlig betydning for Bornholms Brandforsikring. Det er det første hele regnskabsår, hvor selskabet igen er 100 % bornholmsk ejet, efter at Bornholms Brand A.m.b.a. i 2024 tilbagekøbte den resterende ejerandel fra Topdanmark.


"Vi er særligt stolte af årets resultat, fordi det er det første hele år, hvor Bornholms Brandforsikring igen er fuldt og helt på bornholmske hænder. Det er en stærk motivation i vores daglige arbejde for kunderne og for øen," siger administrerende direktør Tobias Herbert Jensen.


Loyalitet og tilfredshed: meget lav kundeafgang
Bornholms Brandforsikring lægger særlig vægt på udviklingen i kundebasen. Selskabet har fortsat en meget lav kundeafgang, hvilket ledelsen ser som et klart udtryk for høj kundetilfredshed og stærk loyalitet blandt kunderne.

"Når kunderne bliver hos os år efter år, er det tydelig tillidserklæring. Den opbakning er vi meget taknemmelige for – og vi ser det som et resultat af nærhed, ordentlighed og lokal tilstedeværelse," udtaler Tobias Herbert Jensen.

Selskabets kundetilfredshedsmåling bekræfter billedet. Bornholms Brandforsikring opnår en kundetilfredshedsscore på 83,9, som ligger markant højere end de landsdækkende selskaber, samtidig med at den generelle branchetendens peger nedad.


Fortsat tilgang af nye kunder – trods høj markedsandel
Bruttopræmieindtægten udgør 180,1 mio. kr. i 2025 mod 169,9 mio. kr. året før. Udviklingen betegnes som tilfredsstillende og vidner om, at selskabet til trods for en allerede høj markedsandel fortsat formår at tiltrække nye kunder.


"Det glæder os, at mange nye kunder fortsat vælger at blive en del af vores forsikringsfællesskab. Det bekræfter, at der også i dag er plads til et stærkt, lokalt forankret forsikringsselskab. Tilgangen af nye kunder, hvor 6 ud af 10 bornholmere nu er kunder, er samtidig med til at styrke os som bornholmernes eget forsikringsfællesskab, der giver os flere kræfter til at bidrage til udviklingen af Bornholm", siger Tobias Herbert Jensen.

Effektiv drift afspejles i omkostningsprocenten
Bornholms Brandforsikring er samtidig meget tilfredse med udviklingen i omkostningsprocenten, som i 2025 er forbedret til 18,4 % mod 19,8 % året før.

Udviklingen ses som et udtryk for en effektiv og veldrevet forsikringsdrift, hvor der er fokus på både kvalitet, produktivitet og ansvarlig ressourceanvendelse.

"En sund og faldende omkostningsprocent er afgørende for, at vi kan fastholde vores konkurrencekraft og samtidig investere i både medarbejdere, digitale løsninger, kundeoplevelsen og ikke mindst Bornholm. Det er et område, vi er meget tilfredse med," siger Tobias Herbert Jensen.

Et år med færre vejrligsskader – men større brandskader
2025 har været forskånet for større vejrligsskader, som ellers ofte præger regnskabet. Til gengæld har året været påvirket af større brandskader, hvilket afspejles i erstatningsudgifterne, der udgør 128,1 mio. kr. mod 108,6 mio. kr. året før.


Samtidig er antallet af anmeldte skader faldet og ligger ca. 7 % lavere end i 2024.

YDERLIGERE INFO
Administrerende direktør Tobias Herbert Jensen
Mobil: 21 35 15 53
Mail: toj@bornbrand.dk

Bornholms Brandforsikring A/S fastholder en lav kundeafgang – og byder fortsat mange nye kunder velkommen i 2025
Bornholms Brandforsikring lancerer ny app: Moderne teknologi og personlig service går hånd i hånd
Tøvejr på vej – kig til dit hus og forebyg vandskader
Bornholms Brandforsikring fejrer 170-års fødselsdag med lagkage og logoafstemning
Bornholms Brandforsikring leverer solidt resultat i et halvår præget af storskader og ustabile finansmarkeder
170-års fødselsdag med teater og tak til Bornholm
Ny direktør til Bornholms Brandforsikring
Formand: Branchens omdømme er på spil i konkurrencestyrelsens undersøgelse om prissætningen på forsikringer, men i Bornholms Brandforsikring betaler alle kunder som udgangspunkt samme pris.
Generalforsamling i Bornholms Brand A.m.b.a. for året 2024, den 8. april 2025
Flot årsregnskab for Bornholms Brandforsikring efter et begivenhedsrigt år
Boligprojekt Æbleløkkerne bliver en realitet: 96 nye lejeboliger i Rønne
Morten Holten fratræder som direktør for Bornholms Brand
Bred støtte til det bornholmske samfund fra Bornholms Brand A.m.b.a.
Bornholms Brandforsikring A/S tilbage på bornholmske hænder
Bornholms Brandforsikring gik ud af 1. halvår med flotte tal og en kåring som årets kundeejede forsikringsselskab
Bornholms Brandforsikring er årets kundeejede forsikringsselskab
I 2023 var brug af ukrudtsbrændere skyld i mere end 200 udrykninger til bygningsbrande i Danmark
Formand: Fortsat ingen ekstraordinære prisstigninger til selskabets medlemmer
Generalforsamling i Bornholms Brand A.m.b.a. den 10. april 2024
Årsregnskabet for 2023
Generalforsamling i Bornholms Brand A.m.b.a. den 12. april 2023
Åbent hus Bornholms Brand Park
Årsregnskabet for 2022
Generalforsamling i Bornholms Brand A.m.b.a. den 6. april 2022
Pressemeddelelse og Generalforsamling
Ukraine
Stormen Nora er på vej
197 skader efter stormen Malik
Bornholms Brandforsikring søger finansmedarbejder med kundefokus
Højsæson for påkørsler af dyr: Sådan passer du på dyrene og dig selv
Loyale kunder sikrer fortsat vækst for Bornholms Brandforsikring
Stillingsopslag Autotaksator
Stenslag i Sverige
Gratis adgang til Middelaldercentret
Bornholms Brandforsikring er årets forsikringsselskab
Anerkendelse til lokalt forsikringsselskab
Formand: 2020 var et usædvanligt år, og vi glæder os til at se fremad
Bornholms Brand A.m.b.a. har bevilget støtte for 6 millioner kroner i 2020
Flere kunder og nye produkter gav os et godt år – trods corona
Hvor løber vandet hen, når sneen smelter?
Velkommen til vores nye assurandør
Tak for indsatsen
Julemagasinet 2020
Delegeretvalg til Bornholms Brand A.m.b.a. 2020
Covid19-støtteordning: 27 ansøgere får del i puljen på 1,5 mio. kr.
Tillykke til Mathias Lund
Halvårsregnskab: Fortsat fremgang hos bornholmernes forsikringsselskab
Ansøgningsfrist 1. september: Særlig støtteordning for Bornholms forenings- og kulturliv
Vi er nomineret
Download vores nye app i dag