Bornholms Brandforsikring søger finansmedarbejder med kundefokus

 

Nu har du muligheden for at blive en del af bornholmernes foretrukne forsikringsselskab, hvor vi sætter en ære i at tage hånd om hinanden og vores kunder. Som finansmedarbejder står du både for regnskaber og budgetter, men har også kundekontakt – og som person stortrives du med begge sider af arbejdet. 

 

Hvem er vi i Bornholms Brandforsikring

Vi er bornholmernes lokale forsikringsselskab. Vi kender øen og kunderne, og på den måde sikrer vi de bedste forsikringsløsninger til vores kunder. Vi er Danmarks største forsikringsselskab indenfor det geografiske område, som vi betjener, og har et særligt fokus på kundeoplevelsen.

På vores kontor i Rønne sidder vi 35 engagerede og positive medarbejdere, som løfter i flok og sørger for en god arbejdskultur. Vi har en jævn fordeling af både alder og køn.

Du bliver en del af et økonomiteam på 3 medarbejdere. Vi er ikke så mange, og derfor betyder ansvar for opgaven og kollegerne enormt meget for os alle sammen. Udover det gode samarbejde i gruppen har vi et tæt samarbejde med vores øvrige afdelinger i huset.

 

Godt kollegaskab, selvstændighed og udfordringer

Som finansmedarbejder laver du primært regnskaber, budgetter, ad hoc-analyser og rapporteringer. Du har helt styr på bogføring og afstemning, men kan også behandle større datamængder. Økonomiafdelingen varetager også opgaver indenfor solvens og reassurance. Hvis du ikke kender til det, kan vi lære dig det.

Du har en dyb forståelse for regnskaber – både kvartals- og årsregnskaber. Du trives såvel med udviklingsrettede opgaver som automatisering af processer og Power BI, som de mere rutineprægede opgaver som håndtering af værdipapirer, skat og ikke mindst kundekontakt. Det sidste er helt centralt for vores forretning. På sigt kommer du til at arbejde med lønbehandling.

Vi har en uformel omgangstone og løser dagligdagens udfordringer med dialog og åbenhed. Vi arbejder alle meget tæt sammen for at sikre et højt fagligt niveau og hele tiden udvikle vores processer, så de er til kundens bedste. Hos os får du en normal arbejdstid fra mandag til fredag med flekstid.

 

Som person er du

  • nysgerrig og forandringsorienteret
  • ansvarbevidst, har styr på detaljerne og fokus på kvalitet
  • nem at arbejde sammen med, positiv og har øje for fællesskab
  • stærk i mundtlig og skriftlig kommunikation
  • indstillet på at udfordre vante regler og rammer, så vi udvikler os.

 

Din baggrund og færdigheder

  • Økonomisk uddannelse og erfaring fra regnskabsfunktion eller revision
  • Stærk i alle aspekter af regnskab
  • Solidt kendskab til Microsoft Office – specielt Excel.
  • Sætter dig hurtigt ind i nye områder – herunder lovstof
  • Kendskab til Navision

 

Vi tilbyder dig et job

  • i en forsikringsvirksomhed, hvor vi dagligt viser, at vores kunder har købt deres forsikringer det rette sted
  • med fokus på arbejdsglæde og samarbejde
  • fyldt med udfordringer, afveksling og selvstændighed
  • i en afdeling med stærkt sammenhold og godt humør
  • med mulighed for uddannelse og udvikling
  • med løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst, samt sundheds- og gruppelivsforsikring, tandforsikring – og andre personalegoder

 

Er du interesseret?

Har du spørgsmål eller vil du høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Økonomichef,

Dorthe Sørensen på 5693 0046 (dos@bornbrand.dk)

eller Rekrutteringskonsulent Claus Møller på 2535 2392.

Du kan også læse mere om, hvem vi er på www.bornbrand.dk.

Vi behandler alle henvendelser fortroligt.

Søg stillingen her gerne snarest muligt og senest den 12. januar 2022.

 

Vi er involverede i Bornholms tilflytterindsats. Bor du ikke på øen, men går med tanker om at flytte hertil, kan du kontakte Bornholms tilflytterkonsulent, Rune Holm på 31 21 88 80 eller rh@bornholm.biz. Du kan også finde mere på www.flyttilbornholm.dk

Formand: Fortsat ingen ekstraordinære prisstigninger til selskabets medlemmer
Generalforsamling i Bornholms Brand A.m.b.a. den 10. april 2024
Årsregnskabet for 2023
Generalforsamling i Bornholms Brand A.m.b.a. den 12. april 2023
Åbent hus Bornholms Brand Park
Årsregnskabet for 2022
Generalforsamling i Bornholms Brand A.m.b.a. den 6. april 2022
Pressemeddelelse og Generalforsamling
Ukraine
Stormen Nora er på vej
197 skader efter stormen Malik
Bornholms Brandforsikring søger finansmedarbejder med kundefokus
Højsæson for påkørsler af dyr: Sådan passer du på dyrene og dig selv
Loyale kunder sikrer fortsat vækst for Bornholms Brandforsikring
Stillingsopslag Autotaksator
Stenslag i Sverige
Gratis adgang til Middelaldercentret
Bornholms Brandforsikring er årets forsikringsselskab
Anerkendelse til lokalt forsikringsselskab
Formand: 2020 var et usædvanligt år, og vi glæder os til at se fremad
Bornholms Brand A.m.b.a. har bevilget støtte for 6 millioner kroner i 2020
Flere kunder og nye produkter gav os et godt år – trods corona
Hvor løber vandet hen, når sneen smelter?
Velkommen til vores nye assurandør
Tak for indsatsen
Julemagasinet 2020
Delegeretvalg til Bornholms Brand A.m.b.a. 2020
Covid19-støtteordning: 27 ansøgere får del i puljen på 1,5 mio. kr.
Tillykke til Mathias Lund
Halvårsregnskab: Fortsat fremgang hos bornholmernes forsikringsselskab
Ansøgningsfrist 1. september: Særlig støtteordning for Bornholms forenings- og kulturliv
Vi er nomineret
Download vores nye app i dag
Formanden kan se tilbage med tilfredshed på 2019
Generalforsamling i Bornholms Brand A.m.b.a.
Godt årsregnskab i 2019: Nu bliver hus- og bilforsikringer billigere
Årsregnskab 2019: Bornholms Brand i fortsat fremgang
Brug for hjælp til at afbestille din rejse?
Coronavirus og din rejseforsikring
Coronavirus: Hvordan skal du forholde dig?
Gudhjem Mølle skal have ny ejer
Sådan sikrer du dig til skiferien
Praktikant Oskar: Jeg vil være aktuar
Dækning i forbindelse med NBCR-terror
Adskillige skader efter søndagens storm
Ny skadechef til Bornholms Brand
Mød os til Hjerternes fest i Nexø
5.000 bornholmere søger hvert år hjælp i Tornegade i Rønne
Vi støtter lokalt: Bornholms Brand Cup 2019
Besøg os på Julemessen 2019