
Pressemeddelelse 09.09.2026
Bornholms Brandforsikring kommer ud af første halvår 2026 med et positivt resultat efter skat på 10,6 mio. kr. Halvåret har været præget af en hård vinter, flere skader og stigende omkostninger til skadeudbedring. Til gengæld fortsætter kundetilgangen, omkostningerne er fortsat under den strategiske målsætning, og investeringsafkastet bidrager positivt til det samlede resultat.
Flere kunder vælger Bornholms Brandforsikring
Præmieindtægterne steg i første halvår med 5,7 mio. kr. til 93,9 mio. kr. Det svarer til en vækst på 6,5 procent. Korrigeret for ændringer i præmiehensættelserne udgør væksten 6,9 procent, hvoraf den organiske vækst udgør 4,4 procent. Dermed ligger den organiske vækst et stykke over selskabets strategiske målsætning på 3 procent.
Udviklingen understøttes af fortsat lav kundeafgang og et positivt bytteforhold i forhold til de øvrige forsikringsselskaber.
Den koldeste vinter i 16 år satte sit præg
Forsikringsdriften har været påvirket af den koldeste vinter i 16 år, som blandt andet medførte mange frostsprængningsskader. Hertil kommer en større brandskade på 5,2 mio. kr. samt en negativ efterregulering af skader fra tidligere år.
I alt blev der anmeldt 3.682 skader i første halvår, hvilket er 7,1 procent flere end i samme periode sidste år. Erstatningsudgifterne inklusive afløb udgjorde 74,9 mio. kr., og combined ratio inklusive afløb endte på 106,0 procent.
Korrigeret for afløb udgjorde combined ratio 100,8 procent, hvilket viser, at den underliggende forsikringsforretning er stærkere end det fremgår af halvårsresultat for 2026.
Effektiv drift og positivt investeringsafkast
Omkostningsprocenten blev 19,0 procent mod 19,3 procent i første halvår 2025. Dermed fastholder Bornholms Brandforsikring den positive udvikling i omkostningsniveauet, som er et udtryk en effektiv forsikringsdrift.
Efter en turbulent begyndelse på året rettede kapitalmarkederne sig i andet kvartal. Investeringsresultatet for første halvår udgjorde 18,0 mio. kr. og er dermed den væsentligste årsag til, at det samlede halvårsresultat er positivt.
Kundeejet forpligter
Direktør Tobias Herbert Jensen udtaler:
|
“Første halvår har understreget, hvor hurtigt skadebilledet kan ændre sig. Den hårde vinter, flere skader og stigende priser på reparationer og håndværkerydelser har påvirket forsikringsdriften mere end forventet. Resultatet er derfor ikke tilfredsstillende på forsikringsdelen, men vi glæder os over, at udviklingen i nogen grad rettede sig i andet kvartal”. I 2026 er vi dog et stykke fra målsætningen om en combined ratio på 92, hvilket er afgørende for os, da vi skal basere vores forretning på en stabil forsikringsdrift og ikke på et investeringsafkast, som ligeledes hurtigt kan vende i disse tider". |
|
“Det er meget glædeligt, at vi fortsat ser en stærk opbakning fra kunderne. Bornholmerne er meget loyale kunder og flere vælger Bornholms Brandforsikring til. Den organiske vækst ligger dermed over vores målsætning. Det er en vigtig tillidserklæring til vores lokale og kundeejede forsikringsfællesskab.” |
Fokus på en sund og langsigtet balance
Bornholms Brandforsikring forventer, at den positive udvikling fra andet kvartal fortsætter i resten af året. Efter det hårde vejrlig i første kvartal, forventer selskabet dog ikke, at det forsikringstekniske resultat for hele 2026 vil nå den strategiske målsætning om en combined ratio på 92 procent.
Derfor arbejdes der på flere fronter, herunder med skadeforebyggelse. Samtidig arbejdes der på at effektivisere skadebehandlingen indenfor de områder, hvor skadeudgifterne er steget mest. Målet er at vende hurtigt tilbage til den sunde balance i forsikringsdriften, som selskabet altid har stået for.
|
"Vi ser ind i et forsikringsmarked, hvor både klima, skadeomfang og reparationsomkostninger ændrer sig hurtigere end tidligere. Som kundeejet selskab har vi et særligt ansvar for at sikre, at vores forretning udvikler sig i takt med virkeligheden omkring os. Derfor har vi et vedvarende fokus på at styrke robustheden i forsikringsdriften og fastholde den balance, vi har haft igennem mange år. Vi skal være klar og stå solidt, når bornholmerne har brug for os. Det gælder både lige nu og for de næste mange generationer af bornholmere!”
|
|
Nøgletal |
1. halvår 2026 |
|
Resultat efter skat |
10,6 mio. kr. |
|
Bruttopræmieindtægter |
93,9 mio. kr. |
|
Vækst i præmieindtægterne |
6,5 procent |
|
Underliggende organisk vækst |
4,4 procent |
|
Investeringsresultat |
18,0 mio. kr. |
|
Combined ratio inklusive afløb |
106,0 procent |
|
Combined ratio eksklusive afløb |
100,8 procent |
|
Normaliseret combined ratio |
97,0 procent |
|
Omkostningsprocent |
19,0 procent |
Yderligere information
Tobias Herbert Jensen
Direktør, Bornholms Brandforsikring A/S
Telefon: 21 35 15 53
E-mail: toj@bornbrand.dk