Pressemeddelelse 22.08.2025

Bornholms Brandforsikring leverer solidt resultat i et halvår præget af storskader og ustabile finansmarkeder

Bornholms Brandforsikring gør status efter de første seks måneder af 2025. Resultatet viser, at selskabet står stærkt forankret med en effektiv forsikringsdrift og en solid kundebase. Halvåret har dog været præget af to store skader samt et mere ustabilt afkast på investeringerne sammenlignet med sidste år.

 

Færre skader – men dyrere skader

Skadebilledet i første halvår er markant anderledes end sidste år. Antallet af skader er faldet, men de skader, der er indtruffet, har været dyrere at udbedre.  Hvor første halvår 2024 var påvirket af mange vejrrelaterede hændelser, har 2025 indtil videre været mere rolig på det område. Udgifterne til vejrligsskader har ligget under gennemsnittet, hvilket er positivt for regnskabet.

 

Finansmarkeder præget af usikkerhed

Afkastet på værdipapirer er ikke på niveau med sidste år, hvor vi havde et pænt plus. I år har et turbulent finansielt marked haft en mindre, negativ påvirkning af resultatet. Vi forventer fortsat et usikkert marked resten af året, men også en forbedring i investeringsresultatet i anden halvdel af 2025.

 

Stabil kundebase og kontrollerede omkostninger

Efter en årrække med høje vækstrater flader væksten ud. Men vi fastholder den positive udvikling i forsikringsporteføljen pga. en meget lav kundeafgang. På omkostningssiden har vi set en fortsat positiv udvikling og opnår for første halvår en omkostningsprocent på 19,3%.

 

Det samlede resultat samt forventningen til resten af året

Resultatet af forsikringsdriften er påvirket af storskaderne i første halvår. Samlet set er combined ratio på 96,6%, hvilket er udtryk for de samlede udgifter til skader, omkostninger og reassurance i forhold til præmieindtægterne. Den positive udvikling i skadefrekvensen og omkostningerne giver samtidig grund til at forvente et forbedret resultat i andet halvår.

 

Direktør Tobias Herbert Jensen udtaler:

"Vi har haft et halvår, hvor store enkeltskader har sat deres præg på resultatet. Samtidig har vi oplevet, at det finansielle marked ikke har givet samme medvind som sidste år. Til gengæld glæder vi os over færre vejrligsskader samt ikke mindst opbakningen fra vores loyale kunder, som har medført en fortsat meget lav kundeafgang. Vi har samtidig kontrol over omkostningerne, hvilket er faktorer, der styrker fundamentet for resten af året. Vi ser derfor positivt på 2. halvår og ser frem til at kunne aflægge det første hele årsregnskab, efter Bornholms Brand kom tilbage på 100% bornholmske hænder.”

 

YDERLIGERE INFO

Direktør Tobias Herbert Jensen

Mobil: 21351553

E-mail: toj@bornbrand.dk

Bornholms Brandforsikring leverer solidt resultat i et halvår præget af storskader og ustabile finansmarkeder
170-års fødselsdag med teater og tak til Bornholm
Ny direktør til Bornholms Brandforsikring
Formand: Branchens omdømme er på spil i konkurrencestyrelsens undersøgelse om prissætningen på forsikringer, men i Bornholms Brandforsikring betaler alle kunder som udgangspunkt samme pris.
Generalforsamling i Bornholms Brand A.m.b.a. for året 2024, den 8. april 2025
Flot årsregnskab for Bornholms Brandforsikring efter et begivenhedsrigt år
Boligprojekt Æbleløkkerne bliver en realitet: 96 nye lejeboliger i Rønne
Morten Holten fratræder som direktør for Bornholms Brand
Bred støtte til det bornholmske samfund fra Bornholms Brand A.m.b.a.
Bornholms Brandforsikring A/S tilbage på bornholmske hænder
Bornholms Brandforsikring gik ud af 1. halvår med flotte tal og en kåring som årets kundeejede forsikringsselskab
Bornholms Brandforsikring er årets kundeejede forsikringsselskab
I 2023 var brug af ukrudtsbrændere skyld i mere end 200 udrykninger til bygningsbrande i Danmark
Formand: Fortsat ingen ekstraordinære prisstigninger til selskabets medlemmer
Generalforsamling i Bornholms Brand A.m.b.a. den 10. april 2024
Årsregnskabet for 2023
Generalforsamling i Bornholms Brand A.m.b.a. den 12. april 2023
Åbent hus Bornholms Brand Park
Årsregnskabet for 2022
Generalforsamling i Bornholms Brand A.m.b.a. den 6. april 2022
Pressemeddelelse og Generalforsamling
Ukraine
Stormen Nora er på vej
197 skader efter stormen Malik
Bornholms Brandforsikring søger finansmedarbejder med kundefokus
Højsæson for påkørsler af dyr: Sådan passer du på dyrene og dig selv
Loyale kunder sikrer fortsat vækst for Bornholms Brandforsikring
Stillingsopslag Autotaksator
Stenslag i Sverige
Gratis adgang til Middelaldercentret
Bornholms Brandforsikring er årets forsikringsselskab
Anerkendelse til lokalt forsikringsselskab
Formand: 2020 var et usædvanligt år, og vi glæder os til at se fremad
Bornholms Brand A.m.b.a. har bevilget støtte for 6 millioner kroner i 2020
Flere kunder og nye produkter gav os et godt år – trods corona
Hvor løber vandet hen, når sneen smelter?
Velkommen til vores nye assurandør
Tak for indsatsen
Julemagasinet 2020
Delegeretvalg til Bornholms Brand A.m.b.a. 2020
Covid19-støtteordning: 27 ansøgere får del i puljen på 1,5 mio. kr.
Tillykke til Mathias Lund
Halvårsregnskab: Fortsat fremgang hos bornholmernes forsikringsselskab
Ansøgningsfrist 1. september: Særlig støtteordning for Bornholms forenings- og kulturliv
Vi er nomineret
Download vores nye app i dag
Formanden kan se tilbage med tilfredshed på 2019
Generalforsamling i Bornholms Brand A.m.b.a.
Godt årsregnskab i 2019: Nu bliver hus- og bilforsikringer billigere
Årsregnskab 2019: Bornholms Brand i fortsat fremgang