20.03.2020
2019 blev endnu et godt år for Bornholms Brandforsikring, hvor det samlede overskud blev 23,4 mio. kr. efter skat mod 11,8 mio. kr. i 2018. Forskellen skal særligt findes i et ekstraordinært højt afkast på værdipapirer i 2019.
Antallet af policer steg med 2.222, og ved årets udgang havde selskabet i alt 52.334 policer. Da Bornholms Brandforsikring kun forsikrer værdier på øen, finder selskabet netop sin styrke i opbakningen fra de mange loyale kunder og tilgangen af nye kunder.
Bestyrelsen i Bornholms Brandforsikring har derfor besluttet, at det gode resultat for 2019 også skal komme kunderne til gode. Præmierne på hus- og bilforsikring bliver sat ned med ca. 2,2 mio. kr. samlet set. Det svarer til, at præmien på husforsikring sættes ned med 6 % og bil med 5 %.
Morten Holten, direktør i Bornholms Brandforsikring, udtaler:
”Bornholms Brand bygger jo på andelstanken, da vi primært er ejet af kunderne. Derfor er jeg glad for, at vi nu kan give tilbage til de mange kunder, som bliver ved med at bakke os op.”