Pressemeddelelse 11. juni 2018
Sidste år fik knap 8.000 danskere brug for deres rejseforsikring i sommerferien. De fleste der bliver syge under rejsen, døjer med dårlig mave eller andre infektioner. Bliver du syg på din ferierejse, kan der være lang vej hjem til Bornholm. Især hjemrejsen kan blive dyr, hvis du ikke er har en rejseforsikring.
Knap 8.000 danskere - heraf 80 bornholmere - henvendte sig sidste sommer til SOS International, for at få hjælp i forbindelse med sygdom, uheld eller ulykker under deres ferierejse.
De fleste af dem der bliver syge på ferien, bliver ramt af dårlig mave eller andre infektionssygdomme som lungebetændelse og urinvejsinfektioner. Flest sygdomme og skader bliver indrapporteret fra Spanien, Grækenland og Tyrkiet.
”Det er rigtigt ærgerligt at få ferien ødelagt på grund af dårlig mave, men hvis du har en rejseforsikring, får du udgifter til medicin og lægebehandling dækket. Bliver du indlagt på grund af sygdom på rejsen, dækker rejseforsikringen dine tabte feriedøgn,” siger Mulle Birch Hørdum, skadechef i Bornholms Brand.
”Har du en rejseforsikring hos os, kan du få hjælp døgnet rundt hos SOS International,” fortæller Mulle Birch Hørdum.
Har du en afbestillingsforsikring dækker den, hvis dit fly, bus eller tog bliver forsinket eller du må aflyse din ferie på grund af sygdom eller død.
Det blå kort dækker ikke alt
Når du rejser i EU samt Norge, Island, Lichtenstein eller Schweiz skal du huske det blå sygesikringskort. Det blå kort dækker dig som borgerne i det land, du rejser i. Har du ikke kortet endnu, så bestil det i god tid på www.borger.dk.
”Det er vigtigt at huske, at det blå kort hverken dækker hjemtransport, egenbetaling eller behandling på privathospital. Især hjemtransport kan gå hen og blive ekstrem dyr, så vi anbefaler altid at have en rejseforsikring, ud over det blå kort,” slutter Mulle Birch Hørdum.
Med en rejseforsikring fra Bornholms Brand, kan du døgnet rundt ringe til en akut alarmcentral via SOS International, hvis uheldet er ude.
Rejser du uden for EU, er du ikke dækket af det blå kort. Her er det altid vigtigt at købe en rejseforsikring.
Har du brug for at ændre eller aflyse din rejse, så tal altid med dit rejseselskab.
Har du spørgsmål til din rejseforsikring: Ring til Bornholms Brand på 5693 0000, alle hverdage mellem 8.30-16.00
Det dækker rejseforsikringen
- Mistet bagage
- Hjemsendelse og lægehjælp, hvis du bliver syg
- Akut hjælp døgnet rundt via SOS på tlf. 7010 7056
- Tabte feriedøgn
- Aflysning af fly, bus, tog
Tyveri under rejsen dækkes af din indboforsikring.
Det blå kort
Medbring det blå sygesikringskort i EU samt Norge, Island, Lichtenstein eller Schweiz.
Det blå kort dækker IKKE hjemtransport, egenbetaling eller behandling på privathospital.
Akut hjælp under rejsen
Kontakt SOS International døgnet rundt på 7010 7056
Transitdækning, når du kører gennem Sverige
Har du en indboforsikring hos Bornholms Brand, er du ekstra godt dækket, hvis du bliver ramt af sygdom eller tilskadekomst, når du rejser igennem Sverige.
Fakta om rejser
Så mange får hjælp under rejsen
I sommerperioden får knap 8.000 danskere hjælp via SOS International
Sygdomme under rejsen
De fleste bliver ramt af dårlig mave eller andre infektioner
Top 5 skadelande
Flest sygdomme sker i Spanien, Grækenland, Tyrkiet, USA og Italien
Tallene er fra SOS international primo juni 2018