Nu har du muligheden for at blive en del af bornholmernes foretrukne forsikringsselskab, hvor vi sætter en ære i at tage hånd om hinanden og vores kunder. Som finansmedarbejder står du både for regnskaber og budgetter, men har også kundekontakt – og som person stortrives du med begge sider af arbejdet.
Hvem er vi i Bornholms Brandforsikring
Vi er bornholmernes lokale forsikringsselskab. Vi kender øen og kunderne, og på den måde sikrer vi de bedste forsikringsløsninger til vores kunder. Vi er Danmarks største forsikringsselskab indenfor det geografiske område, som vi betjener, og har et særligt fokus på kundeoplevelsen.
På vores kontor i Rønne sidder vi 35 engagerede og positive medarbejdere, som løfter i flok og sørger for en god arbejdskultur. Vi har en jævn fordeling af både alder og køn.
Du bliver en del af et økonomiteam på 3 medarbejdere. Vi er ikke så mange, og derfor betyder ansvar for opgaven og kollegerne enormt meget for os alle sammen. Udover det gode samarbejde i gruppen har vi et tæt samarbejde med vores øvrige afdelinger i huset.
Godt kollegaskab, selvstændighed og udfordringer
Som finansmedarbejder laver du primært regnskaber, budgetter, ad hoc-analyser og rapporteringer. Du har helt styr på bogføring og afstemning, men kan også behandle større datamængder. Økonomiafdelingen varetager også opgaver indenfor solvens og reassurance. Hvis du ikke kender til det, kan vi lære dig det.
Du har en dyb forståelse for regnskaber – både kvartals- og årsregnskaber. Du trives såvel med udviklingsrettede opgaver som automatisering af processer og Power BI, som de mere rutineprægede opgaver som håndtering af værdipapirer, skat og ikke mindst kundekontakt. Det sidste er helt centralt for vores forretning. På sigt kommer du til at arbejde med lønbehandling.
Vi har en uformel omgangstone og løser dagligdagens udfordringer med dialog og åbenhed. Vi arbejder alle meget tæt sammen for at sikre et højt fagligt niveau og hele tiden udvikle vores processer, så de er til kundens bedste. Hos os får du en normal arbejdstid fra mandag til fredag med flekstid.
Som person er du
Din baggrund og færdigheder
Vi tilbyder dig et job
Er du interesseret?
Har du spørgsmål eller vil du høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Økonomichef,
Dorthe Sørensen på 5693 0046 (dos@bornbrand.dk)
eller Rekrutteringskonsulent Claus Møller på 2535 2392.
Du kan også læse mere om, hvem vi er på www.bornbrand.dk.
Vi behandler alle henvendelser fortroligt.
Søg stillingen her gerne snarest muligt og senest den 12. januar 2022.
Vi er involverede i Bornholms tilflytterindsats. Bor du ikke på øen, men går med tanker om at flytte hertil, kan du kontakte Bornholms tilflytterkonsulent, Rune Holm på 31 21 88 80 eller rh@bornholm.biz. Du kan også finde mere på www.flyttilbornholm.dk