Pressemeddelelse 04.02.2025

Bred støtte til det bornholmske samfund fra Bornholms Brand A.m.b.a.

Bornholms Brand A.m.b.a. har i 2024 fortsat sin støtte til det bornholmske samfund. Hele 85 forskellige lokale formål har modtaget tilsagn om støtte på i alt 3.320.504 kr., hvilket afspejler selskabets store engagement i øens udvikling og trivsel.

Bornholms Brand A.m.b.a. er moderselskabet bag Bornholms Brandforsikring A/S. Sekundært har selskabet som formål at investere til gavn for erhvervslivet på Bornholm, for Bornholm generelt eller til formål, der gavner selskabets medlemmer. Medlemmerne er alle forsikringsselskabets kunder.

”Vi er stolte af, at vi kan bidrage til at støtte det bornholmske samfund. Vores mål er at give noget tilbage til det lokalsamfund, som udgør grundlaget for vores virksomhed,” siger Morten Holten, direktør for Bornholms Brand A.m.b.a.

Midlerne, der stammer fra forrentningen af selskabets egenkapital, sikrer både økonomisk tryghed for forsikringsselskabets kunder og skaber merværdi for øens beboere. Bestyrelsen i Bornholms Brand A.m.b.a. behandler hvert år mange ansøgninger fra foreninger, frivillige og ildsjæle, der har brug for økonomisk hjælp til at realisere deres projekter. I 2024 modtog Bornholms Brand A.m.b.a. 152 ansøgninger, hvoraf 85 fik bevilliget støtte.

Støtte til sårbare børn og unge

Bornholms Brand A.m.b.a. har i 2024 bevilliget støtte til Heldagsskolen, som er en specialskole for øens mest sårbare børn og unge. Skolen arbejder med børn, der har behov for særligt tilrettelagte rammer for læring og trivsel.

Midlerne skal bruges til etablering af en ny legeplads og en multibane, der kan imødekomme børnenes behov for leg, bevægelse og sociale relationer. Projektet har til formål at styrke børnenes selvværd, koncentration og evne til at indgå i fællesskaber.

”Vi er stolte af at kunne støtte Heldagsskolens vision om at skabe et miljø, hvor børnene kan blomstre både fagligt og socialt. Legepladsen vil også være til glæde for lokalsamfundet, da området bliver åbent for alle uden for skoletiden” udtaler Morten Holten, direktør for Bornholms Brand A.m.b.a.

Min Købmand i Nyker

Bornholms Brand A.m.b.a. støtter etableringen af Min Købmand i Nyker, et borgerdrevet initiativ, der skal bringe en dagligvarebutik tilbage til byen. Projektet er skabt på baggrund af et stærkt lokalt engagement, hvor 229 borgere allerede har forpligtet sig til at købe anparter og dermed understøtte fundamentet om at etablere en købmand i Nyker.

Min Købmand i Nyker vil sikre, at Nykers borgere igen kan handle lokalt. Det bidrager til at fastholde Nyker som et attraktivt lokalsamfund og godt sted at bosætte sig – uanset alder og familiesammensætning.

”Det er vigtigt for os at støtte initiativer, der styrker de bornholmske byer og deres fællesskaber. Min Købmand i Nyker er et godt eksempel på, hvordan lokalt engagement kan skabe varige løsninger,” udtaler Morten Holten, direktør for Bornholms Brand A.m.b.a.

Mange forskellige projekter og initiativer

Den økonomiske støtte fra Bornholms Brand A.m.b.a. er givet til mange forskellige projekter og modtagere. Blandt de 85 initiativer, der er bevilliget støtte til i 2024, kan nævnes:

 

  • NaturBornholm
  • Butikshuset Østerlars
  • Bornholms Kulturuge
  • Olé Familiefestival
  • Klemensker Sogns Lokalhistorie
  • Bornholmsk Amatørscene
  • Litteraturens Folkemøde
  • Bornholms vandkulturhus
  • Bornholms Jagtcenter
  • DGI Bornholm
  • Østersøjazz i Nexø
  • Reparationsfællesskabet Værkstedet
  • Bornholms Musikforening
  • Post Danmark Rundt i 2025
  • Baltic Energy Island

  

”Det er en fornøjelse at se, hvordan vores støtte skaber konkrete resultater og styrker de mange forskellige fællesskaber og initiativer, der tilsammen gør Bornholm til et unikt sted at bo og leve,” udtaler Morten Holten.

YDERLIGERE INFO
Direktør Morten Holten, mobil: 4082 8046, e-mail: moh@bornbrand.dk

Boligprojekt Æbleløkkerne bliver en realitet: 96 nye lejeboliger i Rønne
Morten Holten fratræder som direktør for Bornholms Brand
Bred støtte til det bornholmske samfund fra Bornholms Brand A.m.b.a.
Bornholms Brandforsikring A/S tilbage på bornholmske hænder
Bornholms Brandforsikring gik ud af 1. halvår med flotte tal og en kåring som årets kundeejede forsikringsselskab
Bornholms Brandforsikring er årets kundeejede forsikringsselskab
I 2023 var brug af ukrudtsbrændere skyld i mere end 200 udrykninger til bygningsbrande i Danmark
Formand: Fortsat ingen ekstraordinære prisstigninger til selskabets medlemmer
Generalforsamling i Bornholms Brand A.m.b.a. den 10. april 2024
Årsregnskabet for 2023
Generalforsamling i Bornholms Brand A.m.b.a. den 12. april 2023
Åbent hus Bornholms Brand Park
Årsregnskabet for 2022
Generalforsamling i Bornholms Brand A.m.b.a. den 6. april 2022
Pressemeddelelse og Generalforsamling
Ukraine
Stormen Nora er på vej
197 skader efter stormen Malik
Bornholms Brandforsikring søger finansmedarbejder med kundefokus
Højsæson for påkørsler af dyr: Sådan passer du på dyrene og dig selv
Loyale kunder sikrer fortsat vækst for Bornholms Brandforsikring
Stillingsopslag Autotaksator
Stenslag i Sverige
Gratis adgang til Middelaldercentret
Bornholms Brandforsikring er årets forsikringsselskab
Anerkendelse til lokalt forsikringsselskab
Formand: 2020 var et usædvanligt år, og vi glæder os til at se fremad
Bornholms Brand A.m.b.a. har bevilget støtte for 6 millioner kroner i 2020
Flere kunder og nye produkter gav os et godt år – trods corona
Hvor løber vandet hen, når sneen smelter?
Velkommen til vores nye assurandør
Tak for indsatsen
Julemagasinet 2020
Delegeretvalg til Bornholms Brand A.m.b.a. 2020
Covid19-støtteordning: 27 ansøgere får del i puljen på 1,5 mio. kr.
Tillykke til Mathias Lund
Halvårsregnskab: Fortsat fremgang hos bornholmernes forsikringsselskab
Ansøgningsfrist 1. september: Særlig støtteordning for Bornholms forenings- og kulturliv
Vi er nomineret
Download vores nye app i dag
Formanden kan se tilbage med tilfredshed på 2019
Generalforsamling i Bornholms Brand A.m.b.a.
Godt årsregnskab i 2019: Nu bliver hus- og bilforsikringer billigere
Årsregnskab 2019: Bornholms Brand i fortsat fremgang
Brug for hjælp til at afbestille din rejse?
Coronavirus og din rejseforsikring
Coronavirus: Hvordan skal du forholde dig?
Gudhjem Mølle skal have ny ejer
Sådan sikrer du dig til skiferien
Praktikant Oskar: Jeg vil være aktuar