Pressemeddelelse, 26.10.2020
Valget af delegerede til Bornholms Brand A.m.b.a. for gruppe 1 er afsluttet.
I opstillingsperioden modtog vi et kandidatur fra Ebbe Frank, og da Kjeld Lundbæk efterfølgende valgte at trække sig, er følgende valgt uden kampvalg.
Delegeret gruppe 1 udgøres af:
Dennis Skotte Corlin
Klaus H. Hansen
Henrik Tolstrup
Lars Funch Jensen
Allan Hansen
Susan Koch
Christina Andreasen
Ebbe Frank
FAKTA
Der bliver afholdt valg af delegerede, da Bornholms Brand A.m.b.a. som selskab bygger på andelstanken, hvor medlemmerne har indflydelse.
Medlemmerne i Bornholms Brand A.m.b.a. er de til enhver tid værende forsikringstagere i Bornholms Brandforsikring, jf. vedtægterne.
Bornholms Brand A.m.b.a. har 24 delegerede, som er fordelt på 3 grupper med hver 8 delegerede. Hver gruppe vælges for en 3-årig periode.
Da der afholdes valg årligt, er en tredjedel af de delegerede på valg hvert år. I år var gruppe 1 på valg.
De 24 delegerede vælger selskabets bestyrelse på generalforsamlingen og har stemmeret.
Den primære opgave for Bornholms Brand A.m.b.a. er at være hovedaktionær i Bornholms Brandforsikring A/S med 73 % af aktierne. De resterende 27 % ejes af Topdanmark.
Den sekundære opgave for selskabet er at foretage investeringer til gavn for det bornholmske erhvervsliv.
YDERLIGERE INFO
Direktør Morten Holten, mobil: 40828046, e-mail: moh@bornbrand.dk
Vedtægter for Bornholms Brand A.m.b.a.