Pressemeddelelse, 21. marts 2025

Flot årsregnskab for Bornholms Brandforsikring efter et begivenhedsrigt år

Årsregnskabet for Bornholms Brandforsikring er netop blevet offentliggjort. Selskabet kom ud af 2024 med et overskud efter skat på 36,5 mio. kr. mod 33,2 mio. kr. i 2023. Særligt et meget flot investeringsafkast er forklaringen på det flotte resultat.

Overskuddet på forsikringsdriften, det såkaldte forsikringstekniske resultat, lander på 15,6 mio. kr. mod 16,7 mio. kr. i 2023. Selvom det er en tilbagegang, så ses det som tilfredsstillende. Selskabet er et af de få forsikringsselskaber i Danmark, der ikke har varslet ekstraordinære prisstigninger trods inflationen i 2021 og 2022 – en beslutning, der afspejles i driftsresultatet.

Direktør Morten Holten tilføjer ”Skadeudgifterne til især bygnings- og bilskader er steget mere, end vores årlige indeksregulering kan dække. Alligevel er det positivt, at vores strategi om at friholde bornholmske kunder for ekstraordinære prisstigninger fortsat holder. Vi er her for at skabe værdi for vores kunder og justerer først priserne, når det er absolut nødvendigt."
 

Selskabet har heller ikke aktuelle planer om at varsle generelle prisstigninger i 2025 ud over den årlige indeksregulering.
 

Det er samtidig glædeligt, at antallet af skader er en smule lavere end i 2023, som dog også var præget af mange stormskader. Netop vejrrelaterede skader kan være en joker i et forsikringsregnskab. Selskabet har i 2024 modtaget 7.464 skadeanmeldelser. Det er ca. 9 % lavere end året før, men bruttoerstatningsudgifterne lander stadig en smule højere med 108,6 mio. kr., mod 106,2 mio. kr. i 2023. De højere udgifter kan tilskrives dels flere nye kunder og dels et ændret genforsikringsprogram.
 

Selskabet har fortsat den positive vækst i 2024, hvor bruttopræmieindtægterne udgør 169,9 mio. kr., mod 160,9 mio. kr. i 2023. Det svarer til en vækst på 5,6 %, hvoraf de 3,3 % er den årlige indeksregulering. Det ses samtidig i antallet af underliggende forsikringspolicer, som udgør 61.900 policer per 31. december 2024 mod 61.051 ved udgangen af 2023. Det svarer til en udvikling på 1,37 %.
 

Direktør Morten Holten vurderer, at markedsandelen er over 55 % og tilføjer ”Vi er meget stolte over, at vi med så høj markedsandel kan fortsætte med at vokse organisk. Vi kan dog godt se, at væksten aftager en smule, og det betyder bare, at vi skal gøre os endnu mere umage for at holde på vores mange gode kunder. Vi glæder os over, at vores seneste tilfredshedsmåling, som er foretaget af EPSI Rating, der også laver målinger på tværs af forsikringsbranchen, placerer os i toppen blandt danske forsikringsselskaber. Vi skylder en ydmyg tak til både kunder og medarbejdere”.

2024 har udover driften været et begivenhedsrigt år

Selskabet betegner 2024 som et skelsættende år, og flere forhold er med til at manifestere selskabets position - også i de kommende mange år.
 

For at komme tættere på kunderne på Østlandet åbnede selskabet et lokalkontor i Nexø – i modsætning til den generelle centralisering og øgede selvbetjening. Initiativet er blevet godt modtaget, hvilket understreger, at forsikringskunderne på Bornholm fortsat ønsker personlig betjening.
 

For 3. gang på 5 år blev selskabet nomineret til årets kundeejede forsikringsselskab i en kåring foretaget af erhvervsmediet Finanswatch og revisionsselskabet EY, og for 2. gang i samme periode løb selskabet med titlen som årets kundeejede forsikringsselskab.
 

Efter mange års tæt samarbejde med Topdanmark, der ejede 27 % af Bornholms Brandforsikring A/S, indgik selskaberne den 29. november 2024 en aftale, der gør Bornholms Brandforsikring til et rent lokalt og kundeejet selskab igen. Aktierne er nu tilbage i moderselskabet Bornholms Brand A.m.b.a.
 

Det understreger Bornholms Brandforsikring som et rendyrket lokalt for­sikringsselskab, som i øvrigt kun tegner forsikringer for værdier på Bornholm. Det har været selskabets strategi og filosofi i 169 år. Det betyder, at moderselskabet Bornholms Brand A.m.b.a. i 2025 kan fejre 170-års fødselsdag.


Godt afkast på investeringer

Udover resultatet af forsikringsforretningen har selskabet også noteret et flot afkast på investeringerne.

2024 gav et afkast på værdipapirer på 37,1 mio. kr. mod et afkast i 2023 på 31,8 mio. kr. Afkastet på værdipapirerne er meget tilfredsstillende og over de generelle forventninger til selskabets gennemsnitlige afkast på værdipapirbeholdningen.


2024 i tal

  • Bornholms Brandforsikring har en bruttopræmieindtægt på 169,9 mio. kr. mod 160,9 mio. kr. i 2023.
  • Investeringsområdet samlet set udgør en gevinst på 33,7 mio. kr. mod 27,4 mio. kr. i 2023.
  • Bruttoerstatningsudgifterne i 2024 udgør 108,6 mio. kr. mod 106,2 mio. kr. i 2023. Det giver en skadeprocent i 2024 på 63,9 mod 66,0 i 2023.
  • De forsikringsmæssige driftsomkostninger udgjorde i 2024 i alt 35 mio. kr. svarende til en omkostnings­procent på 19,8 % mod en omkostningsprocent på 19,5 % i 2023.  
  • Combined ratio udgør 91,1 % i 2024 mod 90,8 % i 2023.

Regnskabet kan ses på selskabets hjemmeside.


For yderligere information kontakt: Direktør Morten Holten, moh@bornbrand.dk, tlf. 4082 8046

Formand: Branchens omdømme er på spil i konkurrencestyrelsens undersøgelse om prissætningen på forsikringer, men i Bornholms Brandforsikring betaler alle kunder som udgangspunkt samme pris.
Generalforsamling i Bornholms Brand A.m.b.a. for året 2024, den 8. april 2025
Flot årsregnskab for Bornholms Brandforsikring efter et begivenhedsrigt år
Boligprojekt Æbleløkkerne bliver en realitet: 96 nye lejeboliger i Rønne
Morten Holten fratræder som direktør for Bornholms Brand
Bred støtte til det bornholmske samfund fra Bornholms Brand A.m.b.a.
Bornholms Brandforsikring A/S tilbage på bornholmske hænder
Bornholms Brandforsikring gik ud af 1. halvår med flotte tal og en kåring som årets kundeejede forsikringsselskab
Bornholms Brandforsikring er årets kundeejede forsikringsselskab
I 2023 var brug af ukrudtsbrændere skyld i mere end 200 udrykninger til bygningsbrande i Danmark
Formand: Fortsat ingen ekstraordinære prisstigninger til selskabets medlemmer
Generalforsamling i Bornholms Brand A.m.b.a. den 10. april 2024
Årsregnskabet for 2023
Generalforsamling i Bornholms Brand A.m.b.a. den 12. april 2023
Åbent hus Bornholms Brand Park
Årsregnskabet for 2022
Generalforsamling i Bornholms Brand A.m.b.a. den 6. april 2022
Pressemeddelelse og Generalforsamling
Ukraine
Stormen Nora er på vej
197 skader efter stormen Malik
Bornholms Brandforsikring søger finansmedarbejder med kundefokus
Højsæson for påkørsler af dyr: Sådan passer du på dyrene og dig selv
Loyale kunder sikrer fortsat vækst for Bornholms Brandforsikring
Stillingsopslag Autotaksator
Stenslag i Sverige
Gratis adgang til Middelaldercentret
Bornholms Brandforsikring er årets forsikringsselskab
Anerkendelse til lokalt forsikringsselskab
Formand: 2020 var et usædvanligt år, og vi glæder os til at se fremad
Bornholms Brand A.m.b.a. har bevilget støtte for 6 millioner kroner i 2020
Flere kunder og nye produkter gav os et godt år – trods corona
Hvor løber vandet hen, når sneen smelter?
Velkommen til vores nye assurandør
Tak for indsatsen
Julemagasinet 2020
Delegeretvalg til Bornholms Brand A.m.b.a. 2020
Covid19-støtteordning: 27 ansøgere får del i puljen på 1,5 mio. kr.
Tillykke til Mathias Lund
Halvårsregnskab: Fortsat fremgang hos bornholmernes forsikringsselskab
Ansøgningsfrist 1. september: Særlig støtteordning for Bornholms forenings- og kulturliv
Vi er nomineret
Download vores nye app i dag
Formanden kan se tilbage med tilfredshed på 2019
Generalforsamling i Bornholms Brand A.m.b.a.
Godt årsregnskab i 2019: Nu bliver hus- og bilforsikringer billigere
Årsregnskab 2019: Bornholms Brand i fortsat fremgang
Brug for hjælp til at afbestille din rejse?
Coronavirus og din rejseforsikring
Coronavirus: Hvordan skal du forholde dig?